”Vi skal væk fra at bruge det ord. Kræsen. Det modarbejder det, som vi gerne vil – nemlig at få vores børn til at smage på maden, så de kan spise mere alsidigt,” siger Annemarie Olsen, der er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner.

‍”At så mange børn er blevet kaldt kræsne - uden at opfatte sig selv som kræsne - er ærgerligt. Det fremgår ikke, hvor ofte de bliver kaldt kræsne, men den slags virker jo selvforstærkende. Du bliver sat i bås, og så kan du opføre dig som en kræsen person, og lade være med at smage på maden. Det kan være hårdt at blive sat i bås på den måde, og det er uhensigtsmæssigt pædagogisk. Man vil jo heller ikke sige til barnet, at det er dårligt til at løbe. Hvorfor kalder vi dem så kræsne? Vi skal af med det stempel i panden. Det er demotiverende. Så hellere vende den rundt og tale om madmod. Det er langt mere positivt”.

Faktisk viser tallene i undersøgelsen også, at selvom mange børn bliver kaldt kræsne, så er danske børn meget åbne overfor ny mad.
Langt de fleste børn smager på nye ting, og de fleste kan også lide det. 84 procent af børnene siger, at de sagde ja til at smage sidste gang, de blev præsenteret for det. 62 procent af børnene kunne også godt lide, hvad de smagte.

‍‍”Det er nogle overraskende, spændende og unikke tal, som ikke er indsamlet før i Danmark,” siger Annemarie Olsen. ”Det er ganske markant, hvor meget børnene har lyst til at smage på nye ting. De er madmodige. Selvom forældrene ikke vurderer, at børnene er helt så begejstrede, så er det højere end forventet.”
”Samtidig kan vi også se, at børnene har mere lyst til at smage end forældrene. Vi skal huske, at vi selv skal være forbilleder og rollemodeller. Der kan det være godt at kigge indad: Hvornår har du selv vist madmod og smagt på noget nyt eller noget, du ikke tidligere har kunne lide? Smagspræferencer kan ændre sig, og som voksne må vi vise børnene, at selvom vi måske ikke kunne lide rosenkål, sidst vi prøvede dem, er vi alligevel nysgerrige og giver dem en ny chance næste gang, vi får dem serveret. Har du levet et liv uden blåskimmelost er det måske nu, du skal prøve den igen,” siger Annemarie Olsen.

‍”Vi skal ofte smage mange gange på tingene, før vi kan lide dem. Vi skal ikke give op. I tidligere franske studier kan vi se, at forældre typisk stopper med at lade børnene smage efter fire eller fem forsøg. Det er for tidligt – tålmodighed betaler sig ofte”. Af tallene i undersøgelsen fremgår, at børnene hovedsageligt smager på ny mad, fordi de er nysgerrige på, hvordan det smager, eller fordi de gerne vil være høflige. Erfaringer fra Arla Fondens MADlejr viser, at nye tilberedningsformer betyder meget. Hvis børnene ikke er vilde med kogt broccoli, sker der noget, når grøntsagen i stedet bliver sat i ovnen. 81 procent af forældrene siger, at de er helt eller delvist enige i, at det er vigtigt for dem, at deres barn ikke er kræsent. 84 procent af forældrene siger, at det er vigtigt for dem, at deres barn smager på nye ting, som de ikke har smagt på før.  

”Det er første gang, at vi har danske data på, hvor børn og unge især smager på ny mad. Vi kan se, at det oftest er på ferier og på restauranter og hos venner. Samtidig siger de unge, at de smager, fordi de er nysgerrige. Det er god viden at få, fordi vi som forældre dermed ved, hvor vi især skal pirre nysgerrigheden og udfordre de unge”.

”Børn, der er madmodige og smager på mere, spiser generelt mere varieret og har dermed større sandsynlighed for at komme til at spise sundt i resten af livet,” siger Annemarie Olsen.

Da Arla Fonden valgte lejrskoleformen som udgangspunkt for indsatsen for børn og unges sundhed, var det ikke tilfældigt.
‍”Når du er ude af dine vante omgivelser, er du åben på en anden måde, og lægger gamle vaner fra dig. Alle kan huske deres lejrskoler, og disse tal her bekræfter, at vi møder åbne børn på MADlejr,” siger Sanne Vinther, direktør i Arla Fonden.






‍

Der er en lang historisk tradition for, at danske familier spiser aftensmad sammen. Men mange fritidsaktiviteter og mange elektroniske muligheder udfordrer den tradition. Det er dog stadig forældrenes ønske, at familier spiser aftensmad sammen. Det svarer 89 procent af forældrene i vores undersøgelse, at de foretrækker. Og det lykkes også i høj grad. I gennemsnit viser tallene, at aftensmad bliver spist sammen i familierne 5,33 gange om ugen.

”Alle sanser er i spil, når man spiser sammen. Fysiologisk og psykologisk. Vi giver os tiden til samvær, og det starter samtaler. Måske om maden. Måske om dagens forløb. Det er en afgørende faktor i familier, og det er også derfor, at vi i den danske madkultur samles om måltidet,” siger Sanne Vinther.  

‍
Hun er positivt overrasket over, at så mange familier stadig spiser sammen så ofte. ”Det viser, at familierne kæmper for at bevare de steder, hvor vi samles som familie, selvom det bliver sværere og sværere. Vi ser, at det kan samle os. Vi vil gerne have de stunder sammen,” siger Sanne Vinther. ”Vi vil sandsynligvis se, at de andre måltider kommer til at fylde mindre. Det gør de faktisk allerede. Her prioriteres ikke at spise sammen på samme måde. Aftensmaden er vores fællesbastion. Det måltid kan noget unikt i den sammenhæng,” siger Sanne Vinther.

BØRN MINDRE BEGEJSTREDE
‍Børnene er lidt mindre begejstrede end de voksne for den tradition, men 63 procent af dem foretrækker også at spise sammen alle sammen. Især drengene trækker dog den anden vej. Kun 55 procent af dem, eller godt hver anden, foretrækker spisebordet. De kan også godt lide at spise i sofaen med tv, på restaurant eller alene foran computeren.  Det fremgår også, at tv’et stadig kan trække som samlingspunkt for måltidet. Godt 33 procent af familierne tager en tur foran tv’et med maden i løbet af en uge. ”Der er ingen grund til at være fordomsfuld overfor den løsning og tænke, at vi her har at gøre med familier med manglende fokus på det her område. Det kan være fint at hygge sig til X-faktor, men vi skal være opmærksomme. For mange undersøgelser viser, at når vi spiser foran tv’et, så spiser vi for meget og forkert. Du opdager ikke dine egne mæthedssignaler, når du er optaget af noget andet, og når finalen i bagedysten kæmper for at få din opmærksomhed. Derfor er det en reel sundhedsudfordring, når vi har gang i for meget andet, mens vi spiser. Det gælder også, hvis vi spiser på farten,” siger Sanne Vinther.

REGLER
Familierne har en del regler, når de sidder omkring bordet. Otte ud af ti har aftalt, at de ikke bruger mobil, tablet eller computer, når de spiser. Otte ud af ti mener også, at man sidder ved bordet sammen og spiser, og ingen spiser andre steder. 76 procent siger ’tak for mad’ og 57 procent af børnene siger, at der i deres familie er en regel om, at man skal smage på det, der bliver serveret. Hver fjerde familie har også den regel, at man skal spise, hvad der er taget op på tallerkenen. Men den regel er ikke helt uproblematisk. ”Den regel er et levn fra tidligere generationer, hvor der var knaphed. Det er høfligt at spise op, men det tilsidesætter naturlig mæthed. Børn kan godt selv justere, hvor meget de skal spise. Den evne kan tabes, hvis man bliver tvunget til at spise op. Vi skal ikke lære børnene at overspise. Så mærker man ikke efter mætheden,” siger Annemarie Olsen.

Annemarie Olsen er lektor i sensorik og forbrugervidenskab på Københavns Universitet, hvor hun forsker i børns spisevaner
‍

‍BØRN KAN GODT LIDE SUND MAD
‍

82 procent af børn kan lide sund mad. I hvert fald, hvis man spørger dem selv. Kun fire procent svarer, at de ikke kan lide sund mad. ”Det her tal overrasker mig meget. Jeg har været på MADlejr med hundreder af børn gennem årene, og jeg oplever også stor åbenhed fra dem. Men at det er så mange, troede jeg ikke,” siger Sanne Vinther. ”Det betyder, at vi voksne skal blive bedre til at give børn og unge sundere råvarer og bedre måltider. De er åbne overfor det,” siger hun. På Arla Fondens MADlejr oplever de, at børn der selv tilbereder grøntsager, bedre kan lide det. ”Så sent som mit sidste besøg dernede oplevede jeg, at børnene med stor fornøjelse spiste grønkål og selleri. De var selv overraskede over, at det smagte så godt. Åbenheden og nysgerrigheden forstærkes nok af, at de er på lejrskole, men det viser de store muligheder, der er for at få børn til at spise sundt,” siger Sanne Vinther.

HVAD ER SUNDT?
Det er mest forældre, der fortæller børnene om, hvad der er sundt. Børn forbinder sund mad med mange grøntsager. Det svarer 69 procent. 43 procent mener, at sund mad er, når der er mange proteiner i mad som i fisk, æg, kød eller bønner. Børn og voksne er enige om, at fredag, lørdag og søndag bliver der spist markant mindre sunde måltider end resten af ugen.

Knap hver anden forælder har talt med deres børn om, hvordan man tænker klimavenligt i forhold til indkøb og madlavning. ”Jeg studser over det tal. Det peger på, at vi ikke inddrager vores børn så meget indkøb og tanker om madlavningen. Måske er forældrene også usikre på, hvordan de skal gribe det an," siger Sanne Vinther.

FORÆLDRE MERE KLIMA-ENTUSIASTISKE END BØRNENE
47 procent af forældrene vurderer også selv, at de går mere op i at leve klimavenligt end børnene. Kun 13 procent mener, at deres børn går mere op i det.

Og det viser vores tal også. For 51 procent af forældrene vurderer, at det er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’, at de lever miljø- og klimavenligt i familien. Det samme mener kun 41 procent af børnene. Det er altså vigtigere for forældrene end for børnene at leve klimavenligt.

65 procent af forældrene mener, at det er meget vigtigt, at deres børn lærer at træffe mere miljø- og klimavenlige valg i dagligdagen.

‍”Der er flere forældre, der mener, at det er meget vigtigt at deres børn lærer at træffe mere miljø-og klimavenlige valg, end der er forældre, der taler med deres børn om det. Det er altså ikke alle forældre, der får givet budskabet videre. Det kan jo godt undre, når de nu er optaget af problematikken,” siger Sanne Vinther.

66 procent af forældre fryser rester ned for at forebygge madspild. 64 genanvender rester i nye retter. 48 procent spiser madvarer, hvor holdbarhedsdatoen er udløbet.

KØNSFORSKEL

Samtidig fremgår det, at 48 procent af pigerne siger, at det er ’meget vigtigt’ eller ’vigtigt’ at leve miljø- og klimavenligt. Kun 36 procent af drengene siger det samme. 51 procent af pigerne vil gerne have, at de gør mere for at passe på klimaet i familien, end de gør i dag. Det samme siger 31 procent af drengene.

Hvert tredje barn har opfordret forældrene til klimavenlige tiltag. Dobbelt så mange piger som drenge har gjort det.

‍”På MADlejr oplever vi ikke, at de unge selv taler meget om klimavenlig mad. De er til gengæld meget opmærksomme på madspild. Det bliver en større og større del af de unges hverdag at skulle bruge alle ressourcerne, de har til rådighed i køkkenet. Lærer de det ikke, ved de ikke, hvordan man kan udnytter så meget som muligt”, siger Sanne Vinther.

FORVIRRING OM BÆREDYGTIGE MÅLTIDER
Der er ikke helt enighed om, hvad der bidrager mest til at gøre et måltid bæredygtigt. 26 procent mener, at det fordrer indkøb med omtanke, 17 procent mener, at der skal bruges rester, 16 procent at reducere mængden af kød. 54 procent har selv købt ind med omtanke og 73 procent svarer, at de har brugt rester. 31 procent har reduceret mængden af kød.